Jeg har ikke været alt for god til de løbende opdateringer indtil videre, men måske bliver jeg bedre til det fremover... Nu har jeg ihvertfald fået anskaffet mig en ny computer efter den gamle pådrog sig et skæbnesvangert kulturchok kort tid efter min ankomst. Tekniske problemer var også skyld i at jeg ikke kunne komme til at ændre mine fag i tide, idet universitetets hjemmeside ikke kunne klare presset. Så nu skal jeg ud og samle underskrifter for at komme af med mit ene fag...
Men den største udfordring de sidste par uger har dog ubetinget været vejrliget. Hvor januar måned var én af varmeste og tørreste nogensinde i Californien, så har februar til gengæld været utrolig fugtig. På en enkelt uge er der faldet 20% af den nedbør, som der normalt kommer i løbet af hele foråret. Og der er jo sådan set godt nok for en region, som langsomt er ved at blive forvandlet til en ørken. Men desværre har vandet ikke kun fyldt floderne oppe i bjergene, men også mit lille værelse på Florida Street, ved hjælp af et 100% naturdrevent sprinklersystem bestående af tolv store huller i væggen.
Vandet drypper så tæt på væggen, at det eneste jeg kan gøre er at dæmpe de dryppende beats med små absorberende viskestykker.
Så jeg er langsomt ved at vænne mig til de natlige newage rytmer der går igang på dråbe-xylofonen i vindueskarmen. Der har været en forsikringmand og kigge på sagerne i sidste uge, og forhåbentlig kommer der håndværkere på mandag...og starter en lille indendørs byggeplads.
Der er dog også gode features ved værelset så som et væg-til-væg tæppe, der matcher mine gummisko.
Udover at jeg altså pludselig har fået vandseng og bølgede notesbøger, så har jeg også fået noget meget bedre, nemlig en japansk cykel fra 70'erne. Jeg har lånt den af en lokal fyr der hedder James, og som boede hos mig i nogle dage i København for halvandet år siden.
Udover at arbejde på en økologisk svinefarm har han et lille cykelværksted i sin kælder, ikke langt fra den gade hvor tv-serien Full House optog de udendørs frisbee-scener.
At køre på cykel i San Francisco er lidt som at sidde i en ruchebane, lige bortset fra at man skal være parat til at bruge håndbremserne, når der af og til kommer SUV'er krydsende på tværs. Men det er virkelig rart at kunne komme lidt hurtigere ud over stepperne.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar